USA: Dr. No Sweat fra Thisted

Bragt i Thisted Dagblad 2003 Folk sveder generelt mindre, blot fordi overlæge Ib Oddersen blev klippet af en mand med armsved. Den hverdagsoplevelse blev brugt til at udvikle en behandlingsmetode, som blandt andet bragte ”knægten fra Vestergade i Thisted” på forsiden af mandebladet Penthouse. Af Bjarne Wildau (Denne artikel er beskyttet af loven om ophavsret) Ib Oddersen smiler venligt, og kigger så på klokken. - Vi har kun tyve minutter alene. Så kommer min søn Erik på 3, som jeg skal passe i aften. Hvis du vil tage billeder i fred og ro, må vi hellere skynde os. Efter den præcise snak, følger en kort rundvisning på det hospital i Seattle, hvor overlægen har skabt sin karriere. Al gang foregår i løb, og thyboen snakker, samtidigt med at han åbner døre og viser vej. - Jeg blev født i Vestergade 21 i Thisted. Min far Harald var blikkenslager, og min mor Inger hjemmeløbende. Som barn var jeg vild med gymnastik, jeg elskede at bruge min krop, og det fik indflydelse på mit valg af studie. Mens vi farer rundt, er det tydeligt, at alle de eksperter og patienter, der har fyldt ”fysioterapien” med støn, glæde og smil, er forsvundet, i det mindste for i dag. Billederne skal altså klares med Ib Oddersen som eneste person. Vi begynder forsigtigt, med de sikre fotos som ikke kan gå galt, men pludselig laver overlægen bensving med hænderne fast om de gelændere, der normalt bruges til genoptræning. Nu er det dog genopfriskning af minder, fra tiden som gymnast i Thy, det handler om. Videre går det til Ib Oddersens kontor. Det er på størrelse med et lille dansk soveværelse. Skrivepladen er næsten oppe i højde med brystvorter, når man står op. - Det er enormt smart, at have et stående kontor. Man arbejder godt, når man står og skriver på sin computer, og når der kommer sælgere, og medarbejdere, bliver de kun kort tid, simpelthen fordi de bliver trætte i benene. Så alt i alt kan jeg kun anbefale systemet, siger eksperten i fysiologi. Overlægens mobiltelefon ringer. Sønnen Erik er på vej, med sin mor Ingrid bag rattet. - Nu må vi se hvordan det går, jeg lover ikke noget, siger faderen. Han havde lovet knægten, at det sammen skulle ud at spise ”et spændende sted”. Mens hvis Erik ikke bliver for skuffet, skal aftensmaden klares i hospitalets kantine, far skal nemlig i den avis, de læser ”ovre i Thy.” Al frygt var ubegrundet. Det går fint med Erik. Måske fordi den tre- årige blev lovet en is i svie og smerte. Og inden vi går videre med den godt 50- årige Ib Oddersens hverdag og karriere i USA, skal vi have samling på tiden i Danmark. - Jeg gik på gymnasium i Thisted, og tog derefter til Århus for at studere. Midt i det, blev min mor alvorligt syg, og tog jeg hjem, for at være sammen med hende og min far, indtil hun døde. Derefter blev studierne genoptaget, først i Århus, senere i København, og Ib Oddersen var næsten færdig med Cand. Scient. studiet i legemsøvelser og biologi, da han blev ramt af udlængsel. - Jeg havde lyst til at forbedre mine sprogkundskaber, og jeg søgte legater i Canada, Frankrig og USA. Jeg fik faktisk tilsagn fra både Frankrig og et universitet i Californien. ”Er der bjerge i Californien”, spurgte jeg min professor. Det var der helt sikkert. ”Ok”, svarede jeg så, og tog der over. Legatet var fra start på ét år, hvor Ib Oddersen studerede arbejdsfysiologi i Santa Barbara. Dette første legat blev indledningen til et liv, som reelt fortsatte i skiftende stater på tværs af USA, og hvor et af højdepunkterne var et studieskift, nu til medicin. - Det var en herlig, men også hård tid. Det var dyrt at studere her, og jeg arbejdede ved siden af, for at skaffe penge nok til at kunne fortsætte. En sommer arbejdede jeg som tjener, det var en barsk omgang, fordi man jo ikke som i Danmark har faggrænser. Jeg var det hele. Vi havde store banketter, så jeg skulle både gøre rent, sætte og dække borde, servere, og kæmpe med de andre tjenere om det rene service. Men det hårde arbejde, både med at studere til læge, og skaffe pengene til det, bar altså frugt. Efter flere overvejelser om, hvor det var bedst at søge hen, endte thyboen i Seattle, hvor han fik arbejde på Overlake Hospital, som er en del af University of Washington, hvor han begyndte som nyuddannet læge på afdelingen for genoptræning af patienter som havde været gennem alt fra knæoperationer til hjerneblødninger. Netop da vi skal i gang med den karriere, som har gjort Ib Oddersen velkendt, eller måske ligefrem berømt indenfor sine faglige områder, er hans søn Erik færdig med at spise. Overlægen kigger på mig, det gør ikke så meget, jeg skal alligevel på toilettet, så nu er det tid til den første af et langt interviews serie af bestikkelser. Fem minutter senere er vi tilbage omkring det runde bord, vi to voksne på stole, Erik ligger under bordet med sin is. - Jeg var i stillingen som yngre læge, hvor man følger en overlæge, i de nødvendige fire år. Nu var det så, at jeg skulle vælge mellem at blive forsker, og blive berømt, eller søge ind på privatklinikker og tjene en formue. Jeg elsker at forske, og valgte desværre det første. At forske. - Problemet er, at når jeg går her ned i kantinen, og har min berømmelse med mig, så koster maden nøjagtigt det samme for mig, som for alle andre. Men til gengæld har jeg et spændende arbejde, som jeg holder megt af, siger Ib Oddersen, som kan konstatere, at kærligheden er gensidig. I flere år har han været på Seattles top tre liste over de meste populære læger i millionbyen. - Forlad dine patienter smilende, så har du nået langt, siger lægen med en fortid i Thy. Men der er nu lidt mere i thyboens popularitet end blot at smile. Det mest gennemgribende projekt, som Ib Oddersen har været med til at udvikle, er behandlingsmetode for patienter med hjerneblødninger, som sikrer at den syge får færre komplikationer, og derved også bliver på hospitalet i kortere tid. - Vi begynder simpelthen behandlingen omgående. Jo hurtigere vi begynder på medicinsk behandling, og fysik genoptræning, jo bedre. Ofte rammes patienter med hjerneblødning af depression, og vi tøver ikke ét sekund, med at give antidepressive midler, hvis vi mener at det er nødvendigt. Sønnen Erik er nu færdig med sin is, og klamrer sig til sin far som en tolvarmet blæksprutte. Thisted Dagblads udsendte hiver et par sider ud af notesblokken, og laver en papirflyver. Af sted med den. Der skal et par justeringer til, inden flyveren holder sig længe nok i luften til, at vi kan komme videre med den næste historie. - En dag gik jeg til frisøren. Vi var de eneste i salonen, og han betroede mig, at han havde et enormt problem med sved. Han måtte skifte skjorte tre til fem gange om dagen, for at hans kunder ikke skulle løbe skrigende bort, på grund af lugten fra hans armhuler. Den snak endte med, at frisøren blev inviteret ned på hospitalet. - Der findes et middel som i USA sælges under navnet Botox. Det er baseret på den stærkeste biologiske gift, nemlig Botulium Toxin. I fortyndet form bruges den til at afslappe musklerne hos spastikere. Og mest kendt er midlet for at udglatte rynker. Skuespillere, og andre der gerne vil se yngre ud, bruger det konstant. - Den biologiske gift afslapper også svedkirtler. Og tre dage efter at min frisør havde fået sine første indsprøjtninger, ringede han begejstret og fortalte, og han mente at metoden virkede. Som forsker skrev Ib Oddersen en artikel om emnet, men det var svært at få medicinske tidsskrifter til at optage den. - De mente at problemet var for lille. Men det er faktisk mere end 2 % af befolkningen, der har problemer med sved. Mens det kneb med interessen fra tidsskrifterne, kom der snesevis af patienter, som havde set artikler, der var skrevet i almindelige ugemagasiner og dagblade om dansk-amerikanerens nye metode. I dag bruges Botox blandt andet af fotomodeller, som ikke vil grise det tøj til, som de bliver fotograferet i, af bilsælgere der vil have tørre hænder når de hilser på kunder, og mange flere. Efter at den femte papirflyvemaskine er bygget og sendt i luften, ringer Ib Oddersens hustru, hun er tilbage på hospitalet om et kvarter. Så er det med at komme hjem til huset i forstaden Finn Hills. Overlægen der blev født i Vestergade i Thisted, er for længst blevet en del af den danske koloni i området. I flere år var han formand for ”Den Danske Klub” i Seattle, og er også medlem af den danske fodboldklub. - Nej. Jeg kan ikke spille fodbold. Men de har nogle fantastiske fester, og den slags er jeg god til. Jeg elsker det simpelthen. Fem minutter senere går vi ned i parkeringskælderen, hvor vi møder hustruen Ingrid. Registreringsnummeret på lægens bil er NOSWEAT. - Ja. Det er underligt, at der ikke var nogen der havde fundet på det ”nummer” før mig. Men nu er det altså vores. Og det er fint, lige bortset fra når jeg skal betale med mit kreditkort på servicestationerne. De spørger altid hvilket registreringsnummer, de må skrive. Og personen bag kassen undrer sig altså en del, når jeg svarer NOSWEAT, griner thyboen, der via hårdt arbejde og netop sved, har skabt sig et godt liv i USA.